Uffe Bech: Fedt at få debut

Uffe Bech er for anden gang blevet udtaget til landsholdet. Her skriver han om, hvordan det var at være samlet med landsholdet for første gang.


     
Det er spændende at træne med spillere på et lidt højere niveau, end jeg er vant til fra FCN. Der bliver gået til den, og det passer mig fint, for det er sådan jeg bedst kan lide at træne.

Generelt har folk taget godt imod mig, og jeg synes ikke, der har været problemer med at falde ind på holdet. I forhold til U-landsholdene er faciliteterne naturligt nok også bedre med A, hvor man fx har eneværelser frem for dobbeltværelser.

At få debut på landsholdet er rigtig stort. Det er en dag, jeg vil huske tilbage på med glæde og stolthed, og det er noget, jeg har drømt om, siden jeg var lille og så landsholdet spille med min familie i stuen.

Kampen efterfølgende mod Portugal var også en stor oplevelse. Første hjemmekamp i Parken foran et udsolgt stadion mod en god modstander osv. Desværre har vi ikke fået det antal point, vi havde håbet på over de to kampe, men det er en talentfuld trup, og jeg er overbevist om, at vi nok skal få samlet godt med point i de kommende kampe, startende mod Serbien.

Af: Uffe Bech - 05. november 2014, 13:01

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første