Kom tættere på landsholdet

Når det danske landshold spiller kampe på hjemmebane, kan børn mellem syv og 11 år søge om at blive landskampmaskot og følge spillerne på banen. Det kræver blot, at du melder dig ind i DBUs landsholdsklub, hvilket er gratis.

Landsholdsklubben er for dig, der interesserer dig for fodbold og gerne vil tættere på landsholdet.

For medlemmer mellem syv og 11 år har Landsholdsklubben en helt særlig konkurrence, hvor vinderne får lov til at gå med spillerne på banen, når landsholdet spiller på hjemmebane. Læs mere om konkurrencen her.

Derudover giver Landsholdsklubben dig unikt web tv med landsholdsspillerne, hvor du kan følge med i livet som landsholdsspiller og få gode råd. Se spillernes bedste finter, læs deres blogs fra landsholdssamlingerne og hør dem fortælle om deres ritualer, inden de går på banen. Vi giver dig også mulighed for at indsende spørgsmål til spillerne, og hvis du er mellem 10 og 14 år, kan du få lov til at møde ind i landsholdslejren og lege sportsjournalist for en dag.

Hver måned er der konkurrencer med eftertragtede fodboldpræmier såsom landsholdstrøjer, sportstasker, fodbolde og meget andet.

Det er gratis at være medlem af Landsholdsklubben. Tilmeld dig her.

Besøg Landsholdsklubbens hjemmeside ved at klikke her. Du kan også følge Landsholdsklubben på Facebook.

Af: Eva Hindby - 16. november 2011, 18:04